Drømmen om en bæredygtig fælleshave

Kunne det ikke være fantastisk med en fælleshave i Køge?

Fælleshaver er blevet ret populært i storbyerne også kaldet urbanhaver. Nogle bliver dyrket på taget, i baggårde og andre igen på et lille grønt område. Personligt har jeg besøgt ”Byhave 2200”, der ligger på hjørnet af Hørsholmgade og Stefansgade og en på taget af Nørrebro skole. Med en fantastisk udsigt og hvor man også holder bier. Begge steder var der en fantastik frodighed og ingen hærværk. Det var så dejligt livsbekræftende, at opleve.

Meningen er, at dem der er interesseret går sammen om at etablere, så, plante og vedligeholde haven. Ofte slutter man sæsonen af med, at holde høstfest, lave mad og spise sammen.

Så det en fantastisk mulighed for at indgå i et interessefællesskab.

Måden, at dyrke den bæredygtigt på er ved at dyrke den efter Permakultur principperne. Det vil sige, at man prøver, at efterligne naturen i designet. Der skal f. eks både være træer, buske og planter. Altså beplantning i forskellige lag. Dette giver jorden større mængder organiske materiale. Man dække jorden med de tørre nedfaldne blade og andet organisk materiale. Så på den måde er man hele tiden med til at forbedre muldlaget. Så dyrker man økologisk. Det man dyrker er spiselige vækster, så vi kan holde gang i selvforsyningstanken. Der dyrkes så tæt så der ikke opstår for mange bare pletter, det ser du nemlig heller ikke i en skov.

Min mand og jeg har selv forsøgt os hjemme i haven med, at afprøve nogle af disse principper. For det første giver det stor tilfredsstillelse, at arbejde på at forbedre selve jorden. For det andet er der noget fascinerede over at træer, planter, buske og grønsager hjælper og beskytter hinanden. De grønkål vi havde plantet her klarede sig bedre en dem, der stod et andet sted i almindelige lige rækker. De blev mindre angrebet af sommerfugle laver og manglede ikke vand, som de andre hele tiden gjorde.

Men hvorfor ikke tænke større og få alle de ting med, der giver en sundhed og livskvalitet?

Det har vi gjort i det grønne hus i Køge i samarbejde med Køges økologiske fødevare fællesskab og Køge kommune. Køge kommune har nemlig stillet en grund til rådighed for os på 2, 3 hektar til et fællehave projekt. Her kan vi både lave en grønsagshave, en ”madskov” og en sansehave. Er du blevet nysgerrig?

Vi holder et møde for alle interesserede borgere i Køge den.11. februar kl.19.00 i Det grønne hus(Vestergade 3 c, 4600 Køge). Det kræver ikke tilmelding!

5 gode grunde til at få høns

Doreen 2015

Doreen Holmquist

Det er den helt store tid på året for at få høns. Sidste år fik jeg mine første høns i haven og det er fantastisk. Hvorfor havde jeg dog ikke tænkt på det noget før. Jeg har ti skønne brune høns, der lægger 10 æg om dagen.

Der er mange gode grunde til, at få høns.

Her er bare fem af dem:

  1. Dine egne sunde æg

Hvis du ikke vil støtte den grumme tilværelse burhøns lever under og være sikker på at få sunde økologisk æg, så er den bedste vej at få dine egne høns. Her kan du selv bestemme, hvad hønsene bliver fodret med. Køb økologisk æglægningsfoder, det er GMO frit og så er æggene det også. Der trådte en ny lov i kraft fra 1. jan. 2014, der tillader at konventionelle høns også må fodres med GMO foder, ligesom de fleste konventionelle husdyr bliver.

  1. Hønsene spiser dine madrester

Høns er bæredygtige, for der smides 237.000 tons spiselige fødevare ud om året fra de danske køkkener. Det kan begrænses rigtigt meget, hvis flere fik høns.

  1. Ud af hønslort får du dejlig gødning til haven

Når du muger ud hos dine høns, så smid endelig ikke hønselort og rester af halm/strøgelse ud. Det kan komposteres til den dejligste gødning til haven.

  1. Det nemt at have høns

Det er ikke svært at holde høns. Høns skal have et hus, de kan lukkes ind i om natten, så de ikke bliver taget af ræven. De skal have en hønsegård, hvor der er plads nok eller endnu bedre, så skal de have lov at gå frit rundt. Af foder skal de have det før omtalte æglægningsfoder, madrester, lidt strand skaller(for at lave gode æggeskaller) og vand.

  1. Det er meditativt at have høns

Stil en bænk ned ved din hønsegård. Sæt dig og iagttage dem, høns er både hyggelige og sjove. En kaffepause her eller en lille meditativ stund, hvor du lytter til deres pludren, sørger for at du ikke får stress. Af samme grund har man høns i mange terapihaver.

Du kan anskaffe høns mange steder, kontakt f. eks dansk fjeravlerforening, der kan fortælle dig om forskellige racer.

Men du kan også adoptere nogle burhøns igennem noget, der hedder www.frivinger.dk

 

I Det Grønne Hus har vi lige fået to nye høns i vores have. Du er velkommen til at komme forbi og se dem. Vi vil også gerne give råd og vejledning omkring det at anskaffe sig høns og pasning af dem. I det grønne hus har vi også et mindre hønsehus til udlån, så du kan prøve om det at have høns er noget for dig.

Beskåret DGH - Høns

Spis vilde urter

Giv landbruget og supermarkedet baghjul i diversitet

marianne mark om madskoven

Af Marianne Mark

Landbruget har i over 10.000 år fremelsket de spiselige afgrøder, der giver mange frø pr. plante, store blade, store blomster, tidlig modning, store rødder etc.  En proces der er endt med, at vi i dag kun bruger 20 forskellige sorter til at dække 90 %  af verdens fødevarebehov. Af disse 20 sorter dækker kun 4 sorter (hvede, ris, kartofler og majs) 60 % af verdens kaloriebehov. Vi må se i øjnene, at der er sket en ekstrem ensretning af vores mad og det medfører miljø og helbredsproblemer over hele verden.

Mangfoldigheden i vilde spiselige planter er enorm, og det siges, at man i historisk jonglerede med 10.000 forskellige spiselige planter, tang og svampe.  Der er pt. ca. 300 vilde kendte spiselige planter i Danmark, der hver især har mange underarter. Det er tid til at genvinde vores viden om disse vilde spiselige urter og få en større diversitet og sundhed i vores mad.

Vilde urter har noget som forarbejdet og konventionelt forpinte fødevarer ikke har.

Vilde urter har:

  • Masser af vitaminer og mineraler
  • En intens smag
  • Er basedannende
  • Gror i overensstemmelse med jordens bedste

I mange af de fødevarer, som er blevet gængse på vores middagsbord, er smagen stille og roligt avlet ud og vi er endt med at spise smagsneutral iceberg, agurk og spanske tomater på bordet året rundt. Jeg er overbevidst om, at vi skal have den intense vilde smag tilbage i køkkenet – ikke kun for smagens skyld, men også for et bedre helbred og jordens genopbygning.

Grundlæggende har naturen godt af, at vi høster af dens overskud, så længe vi følger simple plukkeregler – Pluk kun til eget forbrug (en hat fuld)- Pluk kun, hvis der findes mange eksemplarer og lad de få stå etc…  At sanke truer ikke jordens struktur og muldlag på samme måde som dyrket mad. De vilde urter gror uden bearbejdning af jorden, dvs. uden pløjning, sprøjtning, dræning etc. og på denne måde bevares jordens forskellige lag, smådyr, mikroklima, svampesymbiose og rodnetværk, der alle er en forudsætning for jordens og planters sundhed.

Hermed en opfodring til få de gammelkendte og glemte vilde spiselige urter ind i køkkenet igen – i kampen for et bedre helbred, genopbygning af jorden og et anderledes fødevaresystem.

Vil du vide mere om vilde spiselige urter? Så meld dig til vores Udendørs madskole på Opdagelsen, Køge havn søndag d. 10. maj kl. 11-14. Her vil fokus være på strand og strandengs spiselige urter og madlavning med disse urter. Tilmelding via www.billetto.dk. Vil du vide mere så kontakt: marianne@detgroennehus.dk

 

spis de vilde urter og planter, sankning er godt

Smag for vilde urter

Annette

Af Annette Damgaard, Det Grønne Hus

Den 10. maj inviterede Køge Kyst og Det Grønne Hus til ”Spot dine vilde urter”.

Jeg har længe gerne villet være med til et af disse arrangementer og endelig passede det ind i min kalender. På trods af blæst og regn var mine forventninger høje.

Det startede med, at vi gik en times tid op og ned af Søndre Strand, hvor vi ledte efter forskellige vilde urter. Vi fandt ca. 14 vilde urter under kyndig vejledning af Marianne Mark, Det Grønne Hus og Annie Cassis, Stevns Urter. Må nok sige, at jeg blev positivt overrasket over de tos viden om urter. De forklarede og fortalte. Lærte os forskellen på spiselige og giftige urter. Der er jo nogle af dem, som ligner hinanden rigtig meget, hvilket jo nok også skræmmer folk, så man ikke lige selv har den store lyst til at kaste sig ud i at samle vilde urter selv. Efter jeg har været på denne tur tør jeg godt selv gå ud i naturen og samle vilde urter. Det fik de to kvinder klædt mig rigtig godt på til.

Da vi alle havde samlet og kigget urter gik vi tilbage til Opdagelsen, hvor der var tændt op i grillen, så vi kunne tilberede noget mad med de lækre urter, vi havde samlet.

Vi fik tilberedt en del lækkerier, som smagte helt fantastisk. Der blev bl.a. lavet en meget meget lækker salat af næsten udelukkende vilde urter.

Til dem, der ikke før har deltaget i sådan et arrangement vil jeg bare sige, se at få jer tilmeldt, næste gang det bliver udbudt. Det er i hvert fald ikke sidste gang, jeg har været med til et sådan arrangement. Jeg vil også prøve at lokke min familie med, da dét at smage på urterne kan være svært at genfortælle, men skal opleves. Efteråret byder på flere lignende arrangementer, så følg med på Det Grønne Hus hjemmeside www.detgrønnehus.dk under Det Sker.

Hvis du selv har mod på at samle urter på stranden, kan du hente hjælp ved at læse Marianne Mark lille bog ”spis strandurter”, som bl.a. er inspireret af Mariannes egne arrangementer. Bogen lanceres ved åbent hus tirsdag d. 9. juni kl. 15-17 og kan fra herefter købes i Det Grønne hus.

 

spis_strandurter forside

Hvad er permakultur egentlig?

Marianne

Marianne Mark, naturvejleder, Det Grønne Hus

Der er efterhånden mange, som snakker om permakultur, men hvad er det egentlig? Er det noget med permafrost eller hvad? Nej Permakultur er en sammentrækning af permanent agriculture, altså en ide om at lave et landbrugssystem, som er vedvarende og dermed ikke tærer på naturen, men til gengæld genopbygger muldlaget og lagrer CO2.

Grundlæggeren har givet følgende definition på permakultur:

”Permakultur er bevidst design og vedligehold af landbrugs produktive systemer, som har diversitet, stabilitet og modstandsdygtighed som naturlige økosystemer. Det er en harmonisk integration af landskabet med folket, så dette give mad, energi, ly og andre materialer og ikke materiel på en bæredygtig måde.”

Udfra ovenstående definition kan man se, at permakultur handler om at designe systemer, som efterligner naturens egne økosystemer.  Permakultur bruger også mange ideer og teknikker, som ikke er særegne for permakultur, og bygger derfor både på det bedste fra moderne teknologi og fra tidligere kulturperioder. Et permakultur design vil dog altid laves på baggrund af de lokale forhold, og designet vil derfor være forskelligt fra sted til sted.

Mad fra flerårige planter og træer

Maden fra vor tids landbrug kommer fra enårig hvede, majs, kartofler etc.,  der dyrkes i monokultur på den ene hektar efter den anden. I permakultur vil fokus være på dyrkning af flerårige planter, træer og sammensætningen af planter, så de gavner hinanden. Permakultur går skridtet videre end det økologiske landbrug, idet permakultur indtænker helheden og går væk fra ensidig brug af enårige planter. Maden fra et permakulturlandbrug vil derfor komme til at bestå af flere nødder, bær og urter, men mindre stivelse, kød og enårige afgrøder. Permakulturmaden er i overensstemmelse med, hvad kroppen og vores sundhed ønsker!!  Det er jo genialt, at vi kan dyrke i overensstemmelse med både jordens og helbredets bedste.

Hvordan startede det?

Bill permakulturMollison, Biolog og videnskabsmand fra Australien, udviklede i 1970érne permakultur konceptet.  I dag har permakultur spredt sig over hele jordkloden. Jeg har selv arbejdet i 3 år med permakultur i Nepal og det var en fryd for øjet, at se hvor godt systemet fungerede i nogen af de vestlige regioner i Nepal.

I løbet af de sidste 10 år er der også kommet rigtig meget tryk på permakultur i de vestlige lande, da flere og flere indser, at vi ikke længere kan blive ved med at tære på naturen, som vi har gjort i årtier. Permakultur har lige nu en stor opblomstring i Danmark og nu også i Køge, idet Køge Fælles Jord bruger principperne, som den røde tråd i arbejdet med jorden og designet af haven.

Alle som har lyst til at lære mere om permakultur og være med til at eksperimentere med permakulturelle og økologiske metoder – er velkomne til at være med i Køge Fælles Jord.

Giv skolebørn mere natur – Genplant planeten

Marianne

Marianne Mark, Naturvejleder

 Naturmangel – en diagnose ?

Vi befinder os i en tidsperiode, som jeg vil driste mig til at kalde en teknologisk trancetilstand, hvor computer, I-Phone, TV, IPad og andre skærme tager vores tid.  I en teknologitung hverdag er modvægten natur ellers kan vi og vores børn ende med lidelsen ; Nature decifit disorder, som det kaldes på internationalt plan. Det er ikke en officiel lægediagnose endnu, men en indikation af mangel på natur. Richard Louv, som har skrevet bogen ”Last child in the wood” har været med til at få diagnosen Nature decifit disorder på dagsordnen verden over og ser naturen som modgift til den teknologi-tunge hverdag.

Danmarks Naturfredningsforening fik i 2009 lavet en Gallup undersøgelse, der viste, at børn i dag er halvt så meget ude i naturen, som deres bedsteforældre var, da de var børn. I gamle dage sendte man børnene udenfor, hvis man havde brug for lidt fred, i dag sætter man dem foran en skærm.  Når barnets sættes foran en skærm stimuleres hovedet, men krop og sjæl er ikke med. Det giver en desintegration af det hele mennesker. Ophold og bevægelser i naturen taler til det hele menneske og giver derfor balance                                                                      og sundhed i krop og sjæl.

Naturen dæmper ADHD

Det, at være i hovedet hele tiden, er med til at stresse både børn og voksne. I naturen falder stressniveauet og man får den ro, som man har brug for. Mennesket er en del af naturen, når vi tager afstand fra naturen, tager vi afstand fra os selv, hvilket kan give depression, styrke ADHD, træthed mm.

Der bliver flere og flere, som får en ADHD diagnose. I USA får optil ca. 30 % af skoledrengene Ritalin, et amfetamin lignende medicin.  Naturen er med til at dæmpe ADHD symptomer og samtidig er der mere rummelighed, når børnene er ude. Rummeligheden giver plads og ro til de mere voldsomme børn, og de vil i nogle tilfælde kunne undgå en diagnose eller få mindre medicin.

Mere Natur skal der til !

Karen Vistoft, lektor i Sundhedspædagogik Århus universitet konkluderer i en evaluering af skolehaveprojektet ”Haver til maver” at et tættere forhold til naturen ikke alene gør børnene klogere på natur og mad, men også styrker deres mentale og fysiske sundhedstilstand og giver dem lyst til at lære.

 Der er ingen tvivl – mere natur skal der til, men hvordan får vi mere natur ind i vores hverdag og skolesystemet?

Skolebørn Genplanter Planeten

I Projektet Genplant Planeten (www.skoven-i-skolen.dk) kan skoleklasser fra hele Danmark være med til at plante træer rundt om i Danmark og på den måde bruge krop og uderum til indlæring. Ideen er her, at børn er med til at skabe mere natur ved at plante træer og samtidig lærer, hvordan det påvirker klimaet. I fællesskab med børnene gør vi noget, så der kommer mere natur, alt sker under åben himmel og derfor med rum og ro til alle.

I Køge kan din skoleklasse komme ud på Køge Fælles Jord, Egøjevej 114 C, 4600 Køge d. 4 eller 5. nov. 2015 og være med til at plante en større madskov, hvor der er fokus på at plante træer, som giver mad. Der vil samtidig være naturvejledning om klimaforandringer og madskovens principper samt noget varmt at drikke fra bålet. Den plantede skov vil fremover være offentlig tilgængelig og oplagt mulighed for mere natur til børn og borgere i Køge.  Tilmeld din skoleklasse allerede nu hos Genplant Planeten på www.skoven-i-skolen.dk. For mere information se på www.detgroennehus.dk eller kontakt naturvejleder Marianne Mark  marianne@detgroennehus.dk el. 29339978

 

suserup skov

Det regner med mirabelle

Marianne

Af Marianne Mark, naturvejleder

I søndags var jeg på sanketur ved Søndre strand med en gruppe, som også ville ud at høste fra naturen. Jeg havde egentlig ikke lige tænkt, at vi skulle plukke mirabeller. Jeg havde mere hyben og tjørn i hovedet, så vi kunne komme tilbage til Opdagelsen og lave hyben -tjørne ketchup.  Vi havde ikke gået særlig langt inden det bogstavlig talt regnede med mirabeller i hovedet på os, så det var bare at åbne posen og så var høsten i hus.  Disse mirabeller smagte endda super godt, virkelig delikat.  Nogle mirabeller kan smage lidt melet, hvis de plukkes for sent, hvilket næsten har gjort mirabellen til et affaldsproblem. Men de mirabeller vi fandt her på Søndre Strand var så saftige og velsmagende, at det var en stor nydelse.

Jeg vil derfor slå et slag for alle de mange tusinde mirabelle træer, som står rundt om i landet i hegn, i skel i skovbryn, i haver. Der er et enormt madpotentiale i alle disse mirabeller rundt om i landet. Gå en tur og find de mirabelle- træer, som er i dit område. Smag dig frem og find dit yndlings mirabelletræ og høst så i overflod for din sundhed og jordens bedste. Når vi høster Mirabeller, så er vi med til at gavne en bæredygtig udvikling af jorden, da de allerede gror i hegn og der skal derfor ikke dyrkes, sprøjtes, luges, gødes, etc, som med mange andre bær. Mirabellerne står bare og venter på dig helt gratis.

Mirabellen er en miniblomme, som kan være gul, rød og mørkviolet. Der er så mange krydsninger og varianter, at det er svært at hitte rede i, om de alle er mirabeller.  Mirabellen er nært beslægtet med Slåen og Kræge og de danner overgangsformer med hinanden. Kræge siges, at være det blommetræ, som alle de sorter, vi har i dag, stammer fra.

Mirabeller er superfood

Blommer og hermed også mirabeller har et meget højt indhold af A vitamin, C vitamin, jern og kalcium med masser af antioxidanter, som er så eftertragtede.  Mirabellen er dermed en superfood, der kan booste dit helbred, så pluk endelig masser af dem og spist dem i løbet af vinteren.

Mirabeller kan bruges på alverdens måder

Hvordan er det lige, at vi får alle disse mirabeller (blommer) brugt og opbevaret, så vi kan spise og bruge dette kæmpe madpotentiale, der falder lige ned i hovedet.  Det synes jo lidt håbløst, at alle mirabellerne kommer på en gang.

Mirabellen bruges på samme måde som alm. blommer. De kan kommes i tærten, laves til grød, laves til marmelade, til kompot, til chutney, kommes i kagedejen, snittes rå i salaten eller steges med eddike, sukker og krydderi til kød. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Der kan også laves saft af mirabeller og selvfølgelig kan de spises rå – helt naturel.

Mirabeller kan med stor fordel fryses ned, efter de er skyllet og stenen er taget ud. På den måde kan du lave frisk mirabelle-marmelade, chutney og grød i december og januar måned.  Så hvis du vil bruge mere af naturen råvarer, så kommer en stor fryser ind handy.

Mirabellemarmelade lavet i ovn

Fyld en bradepande med et lag mirabeller, hæld godt med sukker over ca. 300 gram til 1 kg blommer (tilsæt evt. anis og hel kardemomme eller en flækket vaniljestang), lad det stå i 1½ time ved 175 grader.  Efter det er nedkølet tages stenene ud, massen koges op og hældes dernæst på glas. Vupti så har du mirabellemarmelade.  Opskrift fra Anna – kokken i Det Grønne Hus.

mirabelle-marmelade

Madskove – hvorfor nu det?

Madskove – hvorfor nu det?

marianne mark om madskoven

Marianne Mark, Naturvejleder

Skal vi nu til at plante madskove alle sammen?…..ja det er jeg ret overbevist om, at vi skal, hvis vi vil have en jordklode, som skal holde mange århundreder frem!

Det er ganske enkelt ud fra en miljømæssig betragtning super godt for jorden og godt for helbredet. Madskove er kulstofslagrende, idet der lagres CO2 i træerne og i det muldlag, som bevares i et skovsystem, hvor der er fokus på træer, buske og flerårige planter. I det almindelig landbrug er der fokus på en-årige planter, og dermed er der stort set ingen kulstoflagring og ej heller tykke muldlag, som kan lagre CO2.

Med madskoven bevæger vi os væk fra de enårige planter og mere og mere hen mod de flerårige planter og træer.  Madskovens produkter er mest bær, frugt, nødder, svampe, flerårige salater, grøntsager og urter, som alle er super gode for helbredet. Den udskældte stivelse finder du meget lidt af i madskoven. Så alt i alt, Ja vi skal plante madskove, fordi det er godt for jorden, klimaet og helbredet.

Madskove i stor skala: Kan vi erstatte det nuværende landbrug med madskove eller er det bare utopi?

Lad os lave en simpel udregning på det.  Martin Crawford fra England, som er en af ophavsmændene til denne madskovsteori, har beregnet, at der skal ca. 0,15 ha madskov pr. voksen til selvforsyning med mad. Der er i dag 0,5 ha. Land brugsjord pr. person i dk.  Det svarer til, at ca. 25-30 % af den nuværende landbrugsjord skal omlægges til madskov, så er vi i princippet selvforsynende med mad. Der er her tale om mad fra en madskov, der vil derfor være meget lidt stivelse og kun kød fra mindre dyr (høns, ænder).

Ud fra ovenstående regne-eksempel synes madskove som alternativ til det traditionelle landbrug en mulighed, idet der kun er tale om at omlægge 25-30 % af landbrugsjorden. Det vil dog tage en del år at omlægge og nå til et højproduktivt stadie, da skov vokser langsomt, så jo hurtigere eksperimenteringen og omlægningen starter jo bedre.

Vi er allerede i fuld gang med at eksperimentere med konceptet på Køge Fælles Jord. Så meld dig ind i foreningen Køge Fælles Jord, hvis du vil eksperimentere med konceptet i praksis, her har vi designet og plantet kronlaget af en madskov og skal nu i gang med de næste niveauer i madskoven. Hvis du vil vide mere eller være med, skriv til marianne@detgroennehus.dk eller kig på www.detgroennehus.dk.

Hvad er en madskov?                               

En madskov, som også bliver kaldt en skovhave, er et permakulturelt dyrkningssystem, hvor nødde- og frugttræer, bærbuske og flerårige grønsager og bunddækkeplanter dyrkes i blandingskultur. Madskoven efterligner en ung skov, hvor der er fokus på træer og planter, som giver mad. I madskoven vil der derfor være 7 niveauer af planter (træer, buske, grøntsager, bunddække, klatreplanter, rodfrugter etc.), som er med i det gennemtænkte design. Der er også regnet nøje på næringsstofbalancen og kvælstoffikserende træer er derfor en vigtig brik i designet, sådan at skoven kan være selvforsynende med næring.

Madskov tegning

Kompost-toiletter – JA TAK

Marianne

Marianne Mark

Miljø- og naturrådgiver

De fleste har et vandskyllende toilet både i eget hus og sommerhus.  Egentlig er det helt vanvittigt, at vi blander lort og rent drikkevand og sidenhen sender denne farlige vælling af sygdomsfremkaldende stoffer og næringssalte til et rensningsanlæg, hvor vi igen prøver at adskille delene, så vi kan få rent drikkevand.  Skal dette være den eneste toiletløsning i fremtiden?

Vandskyllende toiletter skaber en dominoeffekt af problemer og et stort energiforbrug. Dansk energi anslår, at energiforbruget til kloakrør og rensningsanlæg udgør 4 % af Danmarks energiforbrug. Endvidere koncentreres medicinrester i rensningsanlægges slam, hvorimod meget tyder på at lokal kompostering, sollys og levende jord er en god måde at nedbryde medicinrester, hormoner (p-pille-rester) og virus over tid.

Verdens eneste professor i komposttoiletter, Funamizu, Hokkaido Universitet udtaler: ”Vandskyllende toiletter er ved at tage livet af os selv, bl.a. fordi vira opformeres i vand, men kunne ødelægges efter få sekunders sollys”.  Vi må til at indse, at det er en katastrofe at blande fækalier og urin med vand, og så må vi til at handle derefter!

På Køge Fælles Jord er vi derfor i gang med at designe et komposttoilet, der ikke bruger vand, så vi kan bruge affaldet som en ressource til genopbygning af jorden.

Komposttoilettet skal være et separations-toilet, sådan at lorten går i én beholder og urinen i en anden beholder.  Toiletstolen ligner til forveksling en almindelig toiletstol, men urinen løber til en plastik-beholder på 200 liter og lorten ryger i en murebalje på 65 liter. Der strøges savsmuld over fækalierne med jævne mellemrum.  Der skal være en ansvarlig, som strøger savsmuld så det sikres, at urin-vejen ikke tilstoppes, som det ofte sker, hvis alle får lov at strøg savsmuld efter endt toilet besøg.

Når murebaljen med mellemrum skal tømmes over i en lukket efterkompostering, så ligger der et godt lag kulstofholdigt lag øverst, sådan at det virker okay at håndtere sagerne. Fækalierne skal efterkompostere i 1-2 år, hvorefter fækalierne, der nu dufter af skovbund, spredes ud under et træ, en hæk – noget som ikke er spiseligt.  Urinen, som er en fantastisk kvælstof-gødning, spredes ud på græsplænen gerne lige inden eller i regnvejr, hvilket får urinen til at trænge ned i jorden med det samme.

Hvis du vil vide mere, får lyst til at eksperimentere med ideen i dit sommerhus eller du gerne vil hjælpe til med at bygge kompost-toilettet på Køge Fælles jord, så kontakt: marianne@detgroennehus.dk  el. maj-britt@detgroennehus.dk

Permakultur er ikke svært!

maj-britt-liliequist
Maj-Britt Liliequist

Første gang jeg nævnte for en bekendt, at jeg ville indføre permakultur i min have, var reaktionen; ‘det er altså meget svært, man skal sætte sig ind i virkelig komplicerede sammenhænge’! Jeg har siden hørt lignende kommentarer og tænker om andre stopper, fordi det lyder for kompliceret?

Der er elementer i permakultur, som er meget krævende og videnstunge, men jeg vil påstå, at mange af principperne forholdsvis let kan indføres i enhver have.

Her er, hvordan jeg implementerede 3 af de grundlæggende principper i min have.

Det første jeg gjorde var at dække jorden:

Jeg købte en masse grøngødningsfrø og såede dem tæt i haven uden nogen orden.

Jeg har valgt at lade planterne stå, for mens de visner ned, holder de jorden dækket, indtil næste hold af planter gror op. I hele vækstsæsonen er der en rytme af vækst, blomstring med frøsætning og efterfølgende nedvisning, mens nye planter gror til. Jeg skal derfor kun knække og flytte de planter, som ligger i vejen for mine grøntsager.

Dernæst holdt jeg op med at grave:

Jeg har lært, at en have skal graves hvert år for at mindske ukrudtsmængden og holde jordstrukturen løs. Erfaringen fra min have viser det modsatte.

I de bede, hvor jeg først holdt op med at grave, var der ganske enkelt mindre ukrudt allerede efter et år, og der er mindre år for år!

Min jord er leret, og jeg oplevede, at den blev tungere og hårdere af at blive gravet, den klappede ligesom sammen, når det regnede. Den er stadig leret, men meget løsere nu, hvor jeg ikke har gravet i et par år og holder den dækket med organisk materiale.

Så introducerede jeg flerårige grøntsager i min have:

Flerårige grøntsager, som plantes en gang, og derefter giver udbytte år efter år, er en kæmpe gevinst. Er de sat et godt sted, er der ikke meget arbejde med dem. Ud over at mindske mængden af arbejde for mig, og øge variationen af grønt på mit bord, gør de min have mere levende end før. Der er vækst, spiseligt grønt og blomster i en meget længere sæson end tidligere.

Indtil nu hjorddaekke-groenkaalar omlægningen forløbet over 5 år. Det hele kunne sagtens være gjort på et år, det er mest et spørgsmål om personlig stil.

Målet er at etablere et varigt bunddække og plante flerårige grønsager i næsten hele min have, hvilket jeg regner med kommer til at tage et par år endnu. Jeg er sikker på, at alle som har lyst, kan gøre det samme i deres have.

De grøngødningsplanter, jeg har brugt med succes, er blodkløver, honningurt, hjulkrone, vikke og desuden morgenfrue som dog ikke normalt anvendes til grøngødning.