Living Lab – Køge Fælles Jord

Køge Fælles Jord som Living LAB Køge Fælles Jord har det sidste år samarbejdet tæt med Grøn Omstilling, Køge kommune og Københavns Universitet mht. projektet Varigheden (www.varigheden.dk).  Vi er pt. ved at oprette Køge Fælles Jord, som et Living LAB under Varigheden, hvor vi bl. a. søger om tilladelse til opsætning af 10-11 tinyhouses og et demonstrationshus på Køge Fælles Jord. Dette projekt skal være et Living Lab for CO2 lagrende livsstil, hvor vi i praksis eksperimenterer og formidler viden om fremtidens CO2 lagrende livsstil. Vi taler ikke længere om CO2 neutral livsstil – vi taler om en CO2 lagrende livsstil, der modvirker klimaforandringerne og lagrer så meget CO2, at vi kan se os selv og fremtiden i øjnene.

Køge Fælles Jord og Grøn Omstilling har i samarbejde med House Arkitekterne udarbejdet et skitseprojekt med en Vision for fremtidens CO2 lagrende bydel “Varigheden” I dette skitseforslag modvirker vi klimaforandringerne og når i mål med en 100 % bæredygtig bydel.

Fremtidens hverdagsmad er en stor del af projektet Varigheden, idet vi kan lagre meget CO2 via vores madproduktion, når madproduktionen foregår via madskove, agroforestry, permakulturelle systemer og sankning.

Det konventionelle og økologiske landbrug udleder 20- 30 % af CO2 udledningen i verden. Så vi skal i gang med at omlægge vores landbrug til et CO2 lagrende system og det er madskove, agroforestry, sankning etc.

Hvis du er interesseret i dette arbejde, så tilmeld dig den næste kreative workshop på Varigheden. Tilmelding via www.varigheden.dk Eller join os på Køge Fælles Jord.