Giv landbruget og supermarkedet baghjul

 

marianne mark om madskoven

Af Marianne Mark

Landbruget har i over 10.000 år fremelsket de spiselige afgrøder, der giver mange frø pr. plante, store blade, store blomster, tidlig modning, store rødder etc.  En proces der er endt med, at vi i dag kun bruger 20 forskellige sorter til at dække 90 %  af verdens fødevarebehov. Af disse 20 sorter dækker kun 4 sorter (hvede, ris, kartofler og majs) 60 % af verdens kaloriebehov. Vi må se i øjnene, at der er sket en ekstrem ensretning af vores mad og det medfører miljø og helbredsproblemer over hele verden.

Mangfoldigheden i vilde spiselige planter er enorm, og det siges, at man i historisk jonglerede med 10.000 forskellige spiselige planter, tang og svampe.  Der er pt. ca. 300 vilde kendte spiselige planter i Danmark, der hver især har mange underarter. Det er tid til at genvinde vores viden om disse vilde spiselige urter og få en større diversitet og sundhed i vores mad.

Vilde urter har noget som forarbejdet og konventionelt forpinte fødevarer ikke har.

Vilde urter har:

  • Masser af vitaminer og mineraler
  • En intens smag
  • Er basedannende
  • Gror i overensstemmelse med jordens bedste

I mange af de fødevarer, som er blevet gængse på vores middagsbord, er smagen stille og roligt avlet ud og vi er endt med at spise smagsneutral iceberg, agurk og spanske tomater på bordet året rundt. Jeg er overbevidst om, at vi skal have den intense vilde smag tilbage i køkkenet – ikke kun for smagens skyld, men også for et bedre helbred og jordens genopbygning.

Grundlæggende har naturen godt af, at vi høster af dens overskud, så længe vi følger simple plukkeregler – Pluk kun til eget forbrug (en hat fuld)- Pluk kun, hvis der findes mange eksemplarer og lad de få stå etc…  At sanke truer ikke jordens struktur og muldlag på samme måde som dyrket mad. De vilde urter gror uden bearbejdning af jorden, dvs. uden pløjning, sprøjtning, dræning etc. og på denne måde bevares jordens forskellige lag, smådyr, mikroklima, svampesymbiose og rodnetværk, der alle er en forudsætning for jordens og planters sundhed.

Hermed en opfodring til få de gammelkendte og glemte vilde spiselige urter ind i køkkenet igen – i kampen for et bedre helbred, genopbygning af jorden og et anderledes fødevaresystem.

Vil du vide mere om vilde spiselige urter? Så meld dig til vores Udendørs madskole på Opdagelsen, Køge havn søndag d. 10. maj kl. 11-14. Her vil fokus være på strand og strandengs spiselige urter og madlavning med disse urter. Tilmelding via www.billetto.dk. Vil du vide mere så kontakt: marianne@detgroennehus.dk

spis de vilde urter og planter, sankning er godt