Vi afholder lerbageovns-workshop over 3 dage på Køge Fælles Jord i 2018. Dagene er med en uges mellemrum, så elementerne kan nå at tørre.
Lørdag d. 21. April kl. 9-16 (Vi bygger den indre lerovns-skal)
Fredag d. 27. april kl. 9-16 (Vi laver isoleringen)
Lørdag d. 5. maj kl. 9-16 (Der skal lerpudses)
Vi skal bygge vores nye udekøkken færdigt sammen med Flemming Abrahamsen fra Fornyet Energi, som er en super dygtig økobygger med mange års erfaring- se mere her
Udekøkkenet er allerede overdækket, denne konstruktion har Projektcenter Køge Bugt stået for. Vi har i 2017 bygget et raketkomfur, som skal hænge sammen med den nye lerbageovn – vi bygger i 2018
Dem, som tilmelder sig Lerbageovns-workshoppen, er med til at bygge lerovnen og lære at arbejde med cob. Du vil efter dette kursus med kyndig vejledning fra Flemming Abrahamsen have helt styr på cob teknikker, lerpudsning og det at bygge en lerbageovn.
Tilmeld dig workshoppen ved at sende en mail til: kfj.permakultur@gmail.com
Det koster 1.500 kr. at deltage alle 3 dage- inkl. frokost og snack.
Hvis du er medlem og aktiv på Køge Fælles jord, og gerne vil deltage, så send en mail til kfj.permakultur@gmail.com, så finder vi ud af hvordan og hvorledes. Der er også en lerovns baggrundsgruppe, som du er meget velkommen til at være med i. Her koordineres, indkøbes, kigges på tegninger etc. inden vi bygger.